Group Cor 5
Group 5
CEO

Vores bidrag til et bedre samfund - 10 års jubilæum kavalkade 4 del

Vi skal alle bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund, både privat og som virksomhed. ESG er omdrejningspunkt i mange virksomheder netop nu. I en rådgivningsvirksomhed som Birn+Partners hvor vi ikke producerer nogen produkter, kan det være svært at bidrage til for eksempel mindre co2 udledning. Som ledelsesrådgiver oplever vi hver dag forskellige konstellationer i virksomheders ledelse og strategi. Der er stor forskel på indsatser, muligheder, økonomi og hvor langt virksomhederne er kommet i forhold til ESG.

I Birn+Partners har vi valgt at fokusere på DEI (Diversity, Equality, Inclusion). Som ledelsesrådgiver i rekruttering, lederudvikling og bestyrelsesarbejde kan vi være med til at påvirke beslutninger der leder til en større lighed og mulighed blandt køn, alder, etnicitet, aflønning, karriere. Vi kan udfordre ansættende leder, vi kan bringe erfaringer fra andre virksomheder i spil, vi kan uddanne og udvikle morgendagens ledere, vi kan sammenligne løn og erfaringer. På den måde kan vi hjælpe vores kunder til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.

Birn+Partners er i dag stolt sponsor og partner i SelectionF, et netværk i Norden for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Gennem workshops, netværk, uddannelse, møder bistår vi med at dygtiggøre flere kvinder til topledelse og bestyrelsesarbejde.

 

//Birn+Partners

Relateret artikler