Group Cor 5
Group 5
CEO

Når man ser tilbage….10 års jubilæum kavalkade 3 del

Når man ser tilbage….

10 år er nu gået siden Birn+Partners så dagens lys. En ide. En ambition. En passion for at bygge noget unikt. Det er en fornøjelse at se de kunder der betroede sig til os allerede i år 1, fortsat er kunde i virksomheden. I det hele taget er virksomheden bygget på relationer og netværk, hvor vi hjælper hinanden både kunder imellem og Birn+Partners. Vi kalder det Birn+Partners Community. Ved fælles hjælp, fælles netværk, interesse for hinanden, lysten til at give, interessen i at skabe – er det lykkes os at etablere et fællesskab mellem kunder, kandidater, samarbejdspartnere og medarbejdere som er helt unikt.

’Enten er du klogere end de andre, eller også må du arbejde mere end andre’ for at komme foran – lyder et citat. Jeg tror ikke på at vi i B+P er klogere end andre, men jeg tør godt love at vi har arbejdet mere end de fleste for at blive en succes. Ønsket om udvikling og skabe en stolthed i virksomheden har alle dage været et grundlæggende behov. Et behov der driver resultater og mennesker til at lykkes sammen.

De første 10 år har været udfordrende i forbindelse med at opbygge en virksomhed, en identitet, et varemærke, en tillid, en struktur og en forretning. I al beskedenhed synes jeg vi er lykkes. Virksomheden er i dag 60 ansatte og omsætter 70 millioner – men vigtigst af alt har vi hvert år haft en tilvækst. Vi udvikler os.

’2 skridt frem og 1 tilbage’ er et andet citat, som også flugter fint med vores udvikling. Vi er ikke lykkes med alt. Nogle beslutninger og processer tager længere tid at gennemføre i virkeligheden end på papir! Kultur og adfærd blandt medarbejdere kan både være en katalysator og en bremseklods. Vi har aldrig fokuseret på makroøkonomi for at vurdere vores strategi, men i højere grad lagt vægt på den personlige relation mellem kunde og konsulent som værende afgørende for vores succes. I Birn+Partners har vi taget den lange vej, forstået på den måde, at vi har valgt at etablere egne datterselskaber i udlandet. Det er stik imod sund fornuft og industriens præcedens, som er mere præget af løst tilknyttede samarbejde mellem ligesindede.

De næste 10 år bliver spændende. Dels er store omkostninger taget i etablering af koncepter, lande og støttefunktioner, og dels er stærke lande etableret med lokal ledelse på plads, til den fremtidige skalering af virksomhedens virke.

 

//Birn+Partners

Relateret artikler