Group Cor 5
Group 5
CEO

10 års udvikling og jubilæum kavalkade - 1 del

"Vores forretning handler om netværk, forretningsindsigt og personlighed - 3 ting, der er svær at efterligne"  er et citat hørt gennem årene fra CEO og grundlægger, Mikkel Birn.

Birn+Partners har været i konstant i udvikling, og ambitionen om at blive en bedre udgave hver dag eksisterer i virksomhedens DNA.

Det hele startede for 10 år siden, da Mikkel F. Birn valgte at starte eget selskab indenfor rekruttering og rådgivning. Med en teoretisk baggrund funderet i en bestyrelsesuddannelse og en MBA samt praktisk erfaring indenfor HR, salg, salgsdirektør og adm. Direktør valgte han at gå selvstændig i 2013 med Birn+Partners. Som navnet indikerer, planlagde han at virksomheden skulle vokse til at blive flere personer og udvide til flere lande over årene. Og det er præcis hvad der skete.

I et konkurrencepræget marked er der ikke behov for en spiller mere, så det blev besluttet at gå egne og originale veje for at finde succes. I de første leveår i virksomheden valgte man selv at gennemføre omfattende markedsanalyser blandt ledere i 12 lande, for at få førstehånds information omkring behov, ønsker og erfaringer indenfor rådgivning og rekruttering.

Sidenhen er det blevet til mange egne analyser der fortsat danner fundament for virksomhedens ydelser og markedsinformation. Mere end 8000 ledere er nu blevet interviewet eller deltaget i virksomhedens spørgeskema eller fokusgrupper gennem årene.

Mikkel selv har boet i flere lande i sit tidligere liv, og har arbejdet med mere end 20 lande, og har i sine tidligere lederstillinger haft personale fra 15 lande. Det internationale virke har altid været en del af arbejdet.

Her ligger også kimen til Birn+Partners ekspansion til flere lande, dels en naturlig interesse fra ejeren, men også et ønske om at differentiere virksomheden ved at kunne tilbyde services over grænser via egne datterselskaber. Birn+Partners har i dag datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Baltikum, UK, Tyskland, Schweiz, Italien – og Holland er på vej.

Fakta

Stiftet i 2013, Vejle

Datterselskaber i 10 lande

13 kontorer i Europa

60 medarbejdere

70 mill kr i oms.

Det kan være svært at skalere et konsulenthus, hvor personlighed og relationer til kunder er de vigtigste parametre for succes. Med et udgangspunkt fra Vejle om at bygge et internationalt konsulenthus gik arbejdet i gang for nu 10 år siden. Det blev besluttet ikke at invitere fremmed kapital ind, ej heller låne penge i bank, men udelukkende bygge en virksomhed på egen skabt succes, hvor al overskud blev geninvesteret til udvikling og udvidelse af forretningen. Når Birn+Partners fik forespørgsler på udenlandske opgaver, benyttede virksomheden denne mulighed til at skabe starten på et nyt datterselskab, ved at ansætte konsulenter i de pågældende lande i takt med efterspørgslen fra kunderne. Det har også præget hvornår og hvilke lande der blev etableret gennem de seneste 10 år.

Ambitionen om at blive kundernes foretrukne rådgiver og samarbejdspartner lever fortsat i virksomheden, nye lande er på vej til at blive etableret, nye services er under udarbejdelse, og kendskabet til Birn+Partners i markedet er etableret. 

 

//Birn+Partners

Related articles